Farvel til Cali og au pair livet

De sidste to uger i Cali :( 

SÅ har jeg nu været på farten i et par uger, så jeg deler lige blogindlæggene lidt op nu. Det første kommer til at handle om mine to sidste uger i Californien og efterfølgende kommer nogle indlæg om min rejsemåned. 

Den 29. august var jeg til min første baseball kamp sammen med min værtsfamilie. Det var en kamp mellem San Francisco Giants og Milwaukee Brewers. Mit ældste værtsbarn skulle synge nationalsangen før kampen med hendes kor, hvilket er en ret stor oplevelse på et stadion med 40.000 tilskuere! Men hun var mega cool og var ikke engang nervøs inden hun skulle til at synge. 

Lad mig være helt ærlig og sige at baseball helt sikkert ikke lige er min sport. Den er mega langtrukken og kedelig. Vi gik efter 2 1/2 time og de var kun halvvejs på det tidspunkt.. MEN GIANTS VANDT WUHUU! 

Grace, Sarah og jeg udenfor AT&T Park 

På et tidspunkt var jeg lidt mere interesseret i den flotte himmel i
i stedet for spillet på banen;)

Grace og hendes kor synger nationalsangen

Lørdag den 30. august tog Sabine og jeg ind til San Francisco, da det var den sidste dag jeg havde mulighed for at gøre det. Vi tog indtil shoppingcenteret Westfield for at købe farvelgaver til min værtsfamilie. Jeg havde også aftalt med min første værtsfamilies nye au pair, Louise, at hun skulle møde os derinde. Jeg havde lovet at vise hende lidt rundt og introducere hende til nogle mennesker. Hun viste sig at være super sød og jeg er helt sikker på, at hun er det perfekte match til den familie, men selvom jeg ikke har boet med den familie i 4 måneder, så havde jeg det stadig lidt underligt med at hun skulle passe på “mine” drenge. Jeg har dog vænnet mig til tanken nu. Det endte med at blive en rigtig hyggelig dag inde i byen og da vi kom tilbage til Marin med færgen tog vi hen og fik Froyo og endte dagen et sted der hedder teagarden. Teagarden er en lille have i Mill Valley som en flok hippier har startet, man kan få gratis te og kaffe der, og så fungerer det sådan at folk donerer te og kaffe, så hippierne ikke har nogle udgifter. Det er et virkelig hyggeligt sted og det ærger mig, at jeg ikke vidste det var der noget før. 

Søndag den 31. var jeg igen sammen med Louise. Vi kørte ud for at købe fødselsdagsgave til tvillinger de fyldte nemlig 6 år den 2. september. Derefter kørte vi på cheesecake og spiste frokost, og kørte til hippietræet for at spise vores dessert. 

Den efterfølgende uge gik med en masse rejseforberedelser. Efter et år får man samlet ret mange ting sammen, så er blevet nødt til at sende en del i forvejen, så jeg ikke skulle slæbe rundt på to kufferter hele turen. 

Torsdag morgen til søndag eftermiddag var mine værtsforældre på tur, så mig og en Nanny havde børnene i den tid. Jeg havde fri fredag aften og hele lørdag. Så fredag aften to mig og to sydafrikanske veninder i byen på en club der hedder Matrix, virkelig sjov aften og en rigtig god sidste fredag i Cali! 

Lørdag samlede jeg Louise op for at tage til fodbold, men vi spillede kun i 10 minutter fordi så blev alle banerne optaget af hold der skulle spille kamp. Så vi endte med at tage hjem til mig sammen med en anden pige for at tage et bad inden vi skulle samle Simone op for at tage til en afskedscampingtur for en 3. sydafrikansk veninde. Det var en to timers køretur og jeg havde lovet at køre. Det var virkelig sjovt med en sidste roadtrip med nogle rigtig søde piger. Vi havde valgt ikke at skulle sove der, da jeg skulle arbejde næste morgen kl 8, og de andre havde også planer. Men campingen var super hyggelig og det var rigtig rart at få sagt ordentlig farvel til hende. 

Søndag den 7. arbejdede jeg fra 8 til mine værtsforældre kom hjem kl 15. Lige efter de kom hjem tog min værtsfar mig ud for at køre en tur i hans ferrari. DET VAR DET FEDESTE NOGENSINDE! Vi kom op og køre 120 miles per hour hvilket er omkring 200 km/t! Jeg tror alligevel jeg har en lille smule benzin i blodet:D 

Efter ferrarikøreturen tog jeg hjem til min første værtsfamilie til farvelmiddag. De havde holdt fødselsdag for tvillingerne om dagen og havde haft 40 børn til fødselsdag. Nå, men vi spiste middag og snakkede og havde det rigtig hyggeligt (dog med en to-årig der var rigtig træt, men det er man efterhånden vant til efter et år som au pair), efter middagen kom den svære del. Det var tid til at sige farvel eller vi ses, for de kommer jo noglegange til Danmark. Men det var nok det sværeste farvel jeg har haft siden jeg sagde farvel til min egen familie i Danmark. Tvillingerne gav mig tusindvis af krammere og Aleks, min lille monkey, ville ikke rigtig give slip igen. Så da jeg endelig kunne gå kom jeg kun lige væk fra trappen før tårene begyndte at trille ned af kinderne. Jeg tror, det var på det tidspunkt det virkelig gik op for mig, at jeg skulle rejse væk fra det her sted og det blev bare virkelig overvældende. Men for at det ikke skulle være løgn så skulle jeg direkte fra deres hus til Anna og en anden venindes farvel middag. Hvilket bestemt ikke gjorde situationen lettere. Anna og jeg har ligesom været igennem det her år sammen og støttet hinanden i op og nedture (heldigvis flest opture), så det var bestemt heller ikke let. 

Mandag lavede min værtsmor lækkert mad og så holdte vi en afskedsmiddag hjemme. Igen var middagen præget af en meget træt tre-årig som havde nægtet at sove til middag… Men igen man bliver vant til det efter et år som au pair. Efter middagen tog jeg på Sweetwater med Sabine og Louise for sidste gang.

Tirsdag skulle jeg tage afsked med nogle venner og vi valgte bare at tage på In and out. En af mine veninder gave mig et fint brev og en rigtig fin ramme med to billeder i, og lige så snart jeg fik det i hånden begyndte tårene igen at presse sig på. Ja jeg har været en rigtig tudeprinsesse de sidste dage i Cali… 

Dagen efter var det tid til at tage afsked med familien og tage af sted til lufthavnen. Det gik fint med at sige farvel til børnene, men da jeg så så, at min værtsmor stod med bævende mund og tårer i øjnene, så begyndte jeg også at få tårer i øjnene. Men jeg fik sagt farvel og vi fik taget et billede og så satte min værtsfar og jeg os ind i bilen og satte kursen mod lufthavnen. Endelig var alle farvellerne forbi og jeg kunne begynde min rejse. FØRSTE STOP: NEW YORK CITY!