onsdag den 27. august 2014

2 uger tilbage

13 dage, 17 timer 38 minutter og 53 sekunder så lang tid er der i dette øjeblik tilbage af mit au pair år! Crazy! Der er sket så mange ting på det  ene år at det føles som om jeg har været her i meget længere tid, men alligevel er tiden fløjet af sted og jeg kan næsten ikke tro at jeg om 2 uger sidder i flyet på vej til New York!

Den sidste måned er gået med lidt af hvert.

Den 2. august var Anna og jeg oppe og hjælpe til et dansk bryllup i Sonoma. Sonoma ligger oppe i vinområderne, så det er ca. en times kørsel fra hvor jeg bor. Brudeparret var som sagt fra Danmark, men gommen ejer denne vingård med sine to brødre. Den ene af hans brødre bor på vingården mens gommen og den anden bror bor i Danmark. Vingården lå på siden af et bjerg (hvilket satte mine køreegenskaber på lidt af en prøve siden jeg kører en bil med manuelt gear nu), men jeg kom frem uden at koblingen tog alt for meget skade;) Tilbage til brylluppet, det var nok den flotteste beliggenhed jeg nogensinde har set!! Det var udendørs med lanterner som lys og små lamper og mens de sad og spiste gik solen ned bag bjergen bag dem, meget romantisk!
Solnedgang! 

Opstillingen med lanterner og borderne med solnedgangen i baggrunden





























Vi er begyndt at hænge ud på noget, der hedder Sweetwater hver mandag. Der er open mic så alle kan melde sig til at gå på scene og give et nummer. Det er virkelig hyggeligt og det er for det meste folk der rent faktisk kan synge, der er på scenen, men det sker da også der kommer folk på scenen hvor jeg krummer tæer når de begynder at synge!
I mandags var der et heavy metal band hvor jeg tænkte det var måske ikke lige deres publikum det her, haha, men sjovt var det!
Pensionisterne fra Mill Valley giver den gas!! 

Den 11. august kørte min værtsfamilie ned for at besøge min værtsmors mor i Orange County syd for LA. Jeg havde derfor fri hele mandagen, da jeg først skulle flyve derned tirsdag. Så Tiyane og jeg besluttede og for at tage ud for at hike i Muir Woods. Det er en nationalpark 20 min fra, hvor jeg bor med en masse redwood træer som er nogle kæmpemæssige træer! Virkelig flot og rigtig hyggelig hike! Mens vi er på denne hike får Tiyane en besked om at skuespilleren Robin Williams er død... Og det viser sig så at han har begået selvmord i sit hus der ligger 2 minutters kørsel fra mit hus! 
Da vi så er færdig med at hike kører vi hjem til mig og der kommer nogle andre venner over og vi hygger os med aftensmad, men lige pludselig efter aftensmaden, da vi lige er begyndt at snakke om Robin Williams død, begynder alt lyset at blinke og dernæst bliver alt sort!! Jeg ringer til min værtsmor og vi finder nogle lommelygter frem og i 20 minutter har vi ingen lys overhovedet. Da vi begynder at gøre klar til at spille et brætspil kommer lyset heldigvis igen og jeg var virkelig lettet over at jeg ikke var alene den aften! 

Hike =gåtur btw. Er lidt amerikaniseret efterhånden! Muir Woods

Redwood træer



En tvbil, der er faret vild i sin søgen efter Robin Williams´ hus! 

Tirsdag blev det tid til at jeg skulle med flyveren til Orange County. Deres bedstemor bor i et gated community, hvilket betyder man skal igennem tre låger før man kan komme ind til hendes hus, som forresten er lidt over 4 millioner dollar værd... Nå men jeg ankom tirsdag eftermiddag og vi tog derefter ud for at spise på mexicansk restaurant, onsdag stod det på arbejde, torsdag var vi i disneyland, virkelig sjovt at opleve! Vi prøvede blandt andet Star Wars rutschebane og Boss Lightyear rutschebane og så var pigerne og jeg i et spøgelseshus. Derudover var vi inde i Mickeyworld. Kl 15 tog Stuart og jeg hjem for at han kunne komme hjem og sove, mens de andre blev der lidt ekstra tid. Fredag stod den igen bare på arbejde og tage børnene på legepladsen. Lørdag fløj jeg så hjem til Marin igen, og havde igen huset for mig selv til søndag, hvor de ville køre hjem derfra.
Jeg kom hjem kl 18.30 og kl 19 tog jeg ud for at spise med en veninde og mødte derefter op med nogle andre venner. kl 21.30  kom Anna og joinede os. Vi havde aftalt at hun skulle sove hos mig den nat da hun er flyttet til vin områderne og gerne ville have en til weekend her i Marin. Vi blev enige om at tage på hookah bar i byen, (vandpibebar). Super hyggelig aften!

Disneyland

Mickeyland

Niko og Simone på Hookah bar 
 Dagen efter stod på fodbold og derefter tog Anna og jeg ned for at ligge nogle blomster ved Robin Williams´ hus. Rigtig mange mennesker havde været dernede for at ligge blomster, tegninger og billeder og det var virkelig rørende. Herefter havde vi købt nogle snacks og kørte op til hippietræet for at bruge resten af eftermiddagen på en picnic ved hippietræet. Vi sluttede dagen af med en tur i biografen og jeg endte i fitness. Laang men rigtig god dag!

Blomster foran Robin Williams hus

Hippietræ og gynge! 

Udsigtsstedet tæt på hvor jeg boede med min første værtsfamilie

Den søndag kom min første værtsfamilie hjem fra deres autocampertur! Så mandag aften tog jeg over for at babysitte mine tre drenge igen!! De er de sødeste børn i verden og jeg fandt først ud af hvor meget jeg rent faktisk havde savnet dem, da jeg kom derover og så dem igen.
MY BOYS!!!

Lørdag var der igen fodbold og  om aftenen var der afsked med endnu en veninde! Håber jeg bliver rigtig god til det her afskedstagen inden det bliver min egen tur, men tror aldrig det er noget der kommer til at blive let for mig! Nadia rejste hjem til München mandag så vi tog ud for at spise lørdag. Før vi kørte til San Fran tog vi til Marin Headlands for at få nogle billeder med os alle tre på (mig, Nadia og Anna).
Marin Headlands (Anna, Nadia og mig selv)

Haha Annas bil har sæder i bagagerummet,
men mine 173 cm
kunne kun lige være der.
Kunne vinke til en del biler der kørte bag os! ;)

En flok highschool elever photobombede lige vores billede! 

Søndag var jeg inviteret til Brunch hos min første værtsfamilie. Jeg fik fortalt en masse historier om deres tur og kan høre at drengene har fået en masse ud af turen. Tvillingerne er nu startet i Kindergarten og fylder 6 år den 2. september, de bliver store! Senere søndag mødte jeg igen op med Nadia! Vi var ikke klar til at sige farvel lørdag. Vi tog til Northgate og shoppede lidt og spiste lidt sushi før vi kørte hjem og fik taget afsked.. 
Om aftenen hentede jeg Sabine og vi kørte igen til Northgate for at spise og tage i biografen.
Forresten havde vi jo det største jordskælv her i området siden 1989 natten til søndag kl 3.20. Jeg gad godt jeg kunne fortælle jer en eller anden vild historie om at jeg sprang ned under sengen i ly for glasskårene der fløj om ørene på os, men det kan jeg desværre ikke! Huset er stadig som det altid har været og jeg sov sødt hele vejen igennem de 30 sekunders rystelser:-) 

Jeg er ikke sikker på at jeg får tid til at skrive igen før jeg er på tur på østkysten, prøver at nyde min sidste tid herovre i fulde drag, så jeg er næsten aldrig hjemme til at kunne opdatere jer derhjemme. 

XOXO.

Camilla 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar