Siden sidst er den store højtid Halloween jo kommet meget nærmere! Vi skal ud og Tirck or Treate på torsdag:-) Der har været Halloween ting i butikkerne siden jeg ankom til USA i starten af September, men det er først i løbet af de sidste par uger at folk er begyndt at pynte deres huse med en masse uhyggelige ting. Men det betyder også at vi har været på familietur til en pumpkin patch, hvor børnene selv kunne vælge deres græskar. Det var super hyggeligt og meget amerikansk. Der var stillet en masse boder op hvor børnene kunne more sig med spil og inde i en stor lade var der alle mulige levende kryb inde. Der var både slanger, edderkopper og leguaner. Det var ikke lige mit favorit sted, men det var nu sjovt nok at se dem så længe de var på afstand og inde i burene ;-)
Senere samme dag havde Teresa og Ulrik inviteret gæster. Blandt andet min danske veninde Anna og hendes værtsfamilie. Anna og jeg havde dog ikke tid til at blive ret længe, da vi skulle til Berkeley og mødes med 7 andre danske au pairs for at se Cal Bears spille amerikansk fodbold mod Oregon State. Super fed oplevelse!! Er helt vild med hvor meget de går op i den sport. Selvom det her kun var en collegekamp var folk helt oppe at køre når der var touchdown og ligeså skuffede når det andet hold scorede touchdown (hvilket skete rimelig tit, da Cal Bears er rimelig ringe i denne sæson). Det hele var ligesom man har set det i amerikanske film: Masser af cheerleaders på sidelinjen samt et kæmpe band. Det store band kom i bedste american pie: Band camp stil, ud på banen da der var pause og spillede en Britney Spears medley samtidig med de havde en koreografi den skulle udføre.
Hele den dag føltes for mit vedkommende ærkeamerikansk! Man kommer ikke til at opleve noget mere amerikansk end halloween og amerikansk fodbold. Herudover var vi også i et kæmpe supermarked, der hedder Costco. Costco kan sammenlignes med Metro hjemme i DK, hvor man skal være medlem for at handle der og så er varerne meget større end i et normalt supermarked.
Efter en travl dag lørdag gik søndag morgen og eftermiddag med afslapning før jeg skulle ned i Tiburon Peninsula Club og mødes med familien. Tiburon Peninsula Club er et sted med en masse tennisbaner, 3 svimmingpools og stor legeplads og det koster 100000 dollars at være medlem af denne klub. Min værtsfamile er ikke medlem men havde aftalt med en af deres venner, som er medlem, at mødes dernede for at svømme. Det er super hyggeligt at være dernede så jeg kan godt forstå at der er lang venteliste for at blive medlem.
En anden ting der er sket siden sidst er at jeg har bestået teoriprøven til et californisk kørekort. Det mærkelige ved det er at jeg kører flere gange om dagen herovre fordi hvis jeg bliver stoppet af politiet så er det nok med internationalt og dansk kørekort, men for at kunne komme på familiens forsikring skal jeg have et californisk kørekort. Det vil sige at jeg kunne selv køre til og fra teoriprøven også hvis jeg ikke havde bestået. Det samme gælder køreprøven når den tid kommer.
Derudover har jeg bare hygget mig med at være ude og spise med Anna og en anden gang med Ela (en tysk au pair der bor 5 min. kørsel fra mig).
I fredags var Anna og jeg i Northgate, som er et stort shoppingcenter med biograf oppe i San Rafael. Vi startede med at shoppe lidt, herefter tog vi på BJs og spiste aftensmad med Frozen yogurt til desert, aftenen sluttede vi af i biografen med at se Jackass: Bad Grandpa. Efter min mening en helt vild sjov film!
Det var vist alt for denne gang! Vil bare lige til slut sige, at hvis der er nogle, der skulle få lyst til at sende en pakke til mig, så kunne lakridspiber være rigtig lækkert! ;-)
Kæmpe vinger bagud herfra Cali!
XOXO C.
Det færdige resultat! Quark, Loke og Thor :-) |
![]() |
Lade med kryb! |
![]() |
Erik kæmper med at bære græskarret (reglen var at de selv skulle kunne løfte det ellers var det for stort) |
![]() |
Pumpkin Patch. |
![]() |
2X ninja, 1 dinosaur og et styks viking klar til halloween fest i fredags. |
GO CAL GOLDEN BEARS! |
Cheerleaders |
Band |
![]() |
Fars fødselsdag blev også fejret i Californien! |
![]() |
Med både lagkage og frikadeller :-) |
Too cool for school |
![]() |
Blev meget overrasket da jeg så dette udenfor drengenes chinese class klasselokale! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar