Jeg har nu rundet den første måned her og indtil videre har det været en fantastisk oplevelse! Jeg oplever både gode og dårlige dage, flest gode heldigvis, men jeg har også haft en dag, hvor jeg bare havde lyst til at pakke min taske og rejse hjem:-)
Siden sidst er der sket rigtig mange ting. For det første var jeg sidste lørdag på roadtrip med min sydafrikanske veninde Busi op til Napa Valley, som er det sted, hvor de laver det meste af den californiske vin. Jeg havde fundet en vingård i min turistbog om Californien, som jeg synes så spændende ud, så aftenen før satte jeg mig til at lave lidt research, men det kom jeg ikke langt med. Lige så snart jeg trykkede ind på deres side skulle jeg indtaste min fødselsdato og jeg tænkte, jeg kan lige så godt prøve at være ærlig første gang og så kan jeg bare gå ind på siden igen bagefter og rette årstallet. Men næh nej, hver gang jeg trykkede ind på siden kom der en hjemmeside frem, som hed noget med: dontdrinkanddrive.com. Så det kunne jeg lige så godt opgive (nogle gange er det mildest talt en "pain in the butt" ikke at være 21 herover). Vi kørte nu derop alligevel dagen efter. Vingården hed Sterling Wineyard. Selve bygningen var græsk inspireret og den lå langt oppe på en bakke/et bjerg, derfor skulle vi med en svævebane derop fra parkeringspladsen. Siden jeg sad bag rattet og ikke er 21, så både ville og kunne jeg ikke smage på vinen, men det gjorde Busi og hun var vist ikke så begejstret for den. Grunden til at jeg alligevel gerne ville derop var faktisk fordi jeg havde hørt der skulle være den flotteste natur. Og den skuffede ikke!!
Jeg havde været i 3 af USAs storbyer på 2 uger, så jeg trængte til at se noget andet end højhuse. Dem var der ingen af i Napa Valley, tilgengæld så vi en ridderborg på den modsatte bakke af hvor Sterling Vineyard lå, og vi aftalte hurtigt at vi ville prøve at se om vi kunne finde vej over til den. Det viste sig så også at være en vingård, den hed Castello di Amorosa, og som navnet antyder var den italiensk inspireret. (navnet betyder et eller andet med kærlighed). Det var dog ikke en rigtig ridderborg, men det var en ret god kopi;-) Vi valgte ikke at tage ind og smage deres vin, men vi gik en runde udenfor og nød omgivelserne endnu engang.
Søndag i samme weekend var Busi og jeg blevet inviteret over til vores naboer, der hedder Brian og Camille. De har en spansk au pair (Maria) som havde bestilt en vaskeægte amerikansk morgenmad. Der var æg, bacon, pølser, ananas, noget mast majs eller noget i den stil og alt muligt andet godt!
Brian og Camille og mine værtsforældre (Teresa og Ulrik) plejer at mødes til aftensmad hver uge om onsdagen. I onsdags skulle vi så over til dem og Maria havde lavet spansk Paella (eller noget i den stil). Det smagte super godt! Efter aftensmaden blev jeg og hang ud med Maria og hendes spanske ven, mens Ulrik gik hjem med Erik og Ollie (Teresa og Aleks var blevet hjemme da Aleks var syg). Brian lavede en white rusian til os hver og herefter gik vi ned på den lokale bar (Sams Cafe) og mødte nogle af Marias venner.
Jeg kom ind til trods for at jeg ikke er 21 år. Senere på aftenen trådte en politimand ind ad døren og jeg sad og var hunderæd for at han skulle til at tjekke id.. Den følelse har jeg ikke haft siden jeg som 15-årig prøvede at komme ind på DT i Sæby! Heldigvis gik politimanden hurtigt igen og jeg kunne slappe af igen.
Igår lørdag den 12. oktober var jeg i SF for 3. gang siden jeg ankom, og jeg kan lide byen mere og mere for hver gang jeg kommer derind. Jeg skulle ud og bowle med 8 andre danske au pairs og inden da skulle jeg mødes med en der hedder Cecilie. Jeg skulle med færgen for første gang, men det var ikke noget problem. Det der blev et problem var at finde den bus som kørte til Union Square. Det viste sig så også at jeg ventede på den forkerte bus, men buschaufføren var så sød at sætte mig af ved en anden bus, der kørte til Union Square. Da jeg så kom til Union Square skulle jeg finde Westfield (et kæmpe shoppingcenter). Og her for jeg så en smule vild. Jeg vidste hele tiden hvor jeg var, jeg kunne bare ikke finde ud af hvilken af hjørnerne på Union Square jeg skulle gå hen til for at finde Westfield. Men jeg fandt det til sidst, en stor sejr og så helt uden brug af kort eller GPS på mobilen.
De andre dage i ugen har jeg bare arbejdet og været i biografen endnu en gang (denne gang så vi Gravity, god film!). Hverdagen melder sig og det er rart at få en rutine op at køre. En sjov historie fra hverdagen var at drengene og jeg var ude at køre (det gør vi meget) og så beder Erik mig skrue op for radioen, hvilket jeg gør og derefter siger den lille 5-årige dreng til mig og jeg citerer: "Camilla, Shake your butt!". Og så kigger han bare over på sin tvillingebror og begynder at flække af grin. Haha
Jeg undskylder det lange indlæg. Håber ikke det blev alt for kedeligt.
XOXO C.
Sterling Vineyard. Busis vinglas, ikke mit! |
View! masser af natur! |
ROADTRIP! |
Vintønder |
Svævebane. |
Castello di Amorosa |
Diskobowling i Yerba Bueno Bowling and iceskating center! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar