søndag den 8. december 2013

Holiday season

Hey you guys and HAPPY THANKSGIVING! Lidt forsinket...
Som før skrevet er thanksgiving altid den sidste torsdag i november måned. Vi fejrede thanksgiving ved at være til en brunch i Oakland hos en af Ulriks venner. Derefter tog vi hjem, fik en lur og så tog vi ned til vores naboer til thanksgiving middag. Der var ALT. Yams (søde kartofler med rosiner og noget andet), stuffing, noget krydret brød noget, flutes, kartoffelmos, cranberrysauce, kalkun og turducken. En turducken er en kylling, der er proppet ind i en and, som er proppet ind i en kalkun. Så hvis man var heldig fik man både en skive med kalkun, and og kylling! Det var en af de oplevelser hvor jeg sad og tænkte: det kan kun ske i USA det her. Til dessert var der selvfølgelig pumpkin pie eller græskar tærte. Ikke lige min yndlings, men nu kan jeg sige jeg har smagt det.

Dagen efter thanksgiving er der noget der hedder Black Friday, hvor alle butikker har sindsyge tilbud. Nogle af tilbuddene starter allerede dagen før, så folk kommer direkte fra den overdådige middag ud og står i kø for at være sikker på at få den ting de nu gerne vil have. Mange butikker har derfor også åbent det meste af natten og i et af storcentrerne havde man sågar hyret en DJ. Jeg var dog ikke en af dem der tog ud torsdag aften, jeg ventede til dagen efter med at tage til SF med Anna og en anden dansk pige, Annemette. Der var dog så mange mennesker i byen den dag at shopping kom til at virke meget uoverskueligt! Så det blev ikke til så meget shopping, men det var sjovt at opleve. Denne dag sluttede Anna og jeg af  med jordbærtærter på et dansk bageri ved navn Andersens Bakery i San Francisco. Jeg gad godt have set os på video da vi begge to på samme tid øjnede et skilt hvorpå byen København var skrevet!

1. december blev brugt i 20-25 grader ved en pool og ude for at lære tvillingerne at cykle hvilket gik rigtig godt! De kører selv nu, men slingre stadig en del, så det med at køre på vejen venter vi lidt med endnu. Det er dog slet ikke så varmt altid, den anden aften havde vi faktisk frost på terrassen, da vi stod op. Så vinteren er sandelig også kommet til Californien og jeg har enda været ude og købe vinterjakke.

I går var jeg nede i downtown Tiburon for at se juletræet blive tændt. De havde operasangere til at synge julesange dernede efter lysene var blevet tændt. Tror det havde lydt bedre med almindelige sangere, men hver sin smag ;)

BIG NEWS: Jeg kommer hjem til jul fra den 23. til den 5. Januar. Glæder mig rigtig meget til at se jer derhjemme igen! Mange af jer ved det allerede, men nu er det så offentliggjort;-)

Merry Christmas herfra og DK: Vi ses senere på måneden!

XOXO C.
Dansk islæt i SF! 
Larkspur Landingcircle by night, hvor mit træningscenter
blandt andet ligger. 

JORDBÆRTÆRTE! 

Det kører bare derudaf for Erik! 

Dejlig opvarmet pool den 1. December

Glædelig jul fra det lille hjem

Et af husene på vejen har pyntet op i bedste Fars fede juleferie stil!

Julepyntet huse på bakken

Samme hus!

Bare noget af det mindre pæne julepynt der lige har sniget sig ind. 

Samme hus

Samme hus

Stadig det samme hus

Selv bådene i havnen har fået julebelysning på!

søndag den 24. november 2013

kort update herfra Cali.

Hej igen derhjemme i DK.
SÅ er det vist på tide med endnu en lille opdatering.
Sidste weekend var jeg til BBQ i El Cerrito hos en dansk ven. Der var masser er god mad, øl og godt selskab, så det var en super hyggelig aften. 
Den sidste uges tid er gået med at passe børn, være sammen med Anna og være i fitness. Derudover har jeg vist glemt at fortælle at Anna, to tyske au pairs og jeg er startet til zumba hver onsdag, da vi for at opfylde vores visum skal tage nogle timer her i USA. Det er super sjovt. Vores instruktør er en mand, hvilket i starten var en smule grænseoverskridende, da man stirrer utroligt meget på instruktørens numse i løbet af en zumbatime for at finde ud af hvilken måde han nu ryster den på;-)

Igår tog Anna og jeg så op til noget her i Tiburon der hedder The Hippie Tree. Det er et kæmpe stort træ langt oppe af en bakke, hvor der hænger en gynge i og hvor der er den flotteste udsigt over Bay Bridge, San Francisco, Tiburon, Belvedere, Strawberry og Golden Gate Bridge. 
Derefter tog vi ud og spiste på Cheesecake Factory og shoppede en smule før vi tog i biografen. Det er dage som den hvor jeg tænker bagefter, det er derfor jeg gjorde det her, for at få oplevelser som denne. 

I denne uge ankom Teresas far også. Han skal fejre Thanksgiving her hos os på torsdag. Thanksgiving er en stor amerikansk begivenhed, der bliver fejret hvert år på den sidste torsdag i November. Man får et stort måltid som består af kalkun, kartoffelmos, og en masse andet og så pumpkin pie/græskar tærte til dessert.

Forresten så er jeg to gange helt uafhængige af hinanden blevet fortalt, at jeg ligner Amanda Seyfried (skuespilleren fra Mama Mia) , så jeg overvejer om jeg skal til at drage nytte af det. Den ene gang var i fitness centeret, hvor jeg stod i træningstøj, uden make-up og næsten morgenhår, haha no way at jeg lignede hende der! 

Det var vist det jeg havde på hjertet denne gang, så det blev til et kort indlæg denne gang. 

XOXO C. 
Mit nye favoritsted: The Hippie Tree 

View fra the hippie tree

Aleks får sit nye bælte i Taekwondo 

Det samme gør Erik.
De er gået fra orange til orange med sort stribe. 


søndag den 10. november 2013

Halloween og en masse andre sjove ting!

Okay så inden jeg tog af sted havde jeg tænkt at denne blog skulle bestå af mange korte indlæg, istedet er det blevet til få laange indlæg, håber i overlever!
Der er sket så mange ting siden sidst så jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde! Men lad os nu starte med Halloween! Det var torsdag den 31. oktober og jeg startede dagen ud i mit nye fitness center sammen med Anna. Allerede i fitness centeret blev det tydeligt hvad dag det var, da vi for eksempel så en dame gå ud derfra med pink paryk på. Da jeg så senere på dagen skulle hente drengene fra skole, var de i løbet af dagen blevet klædt ud som katte. Efter skole havde de taek wondo og da vi kom hjem derfra skiftede vi til vores kostumer og gik ned til naboen hvor vi skulle spise inden vi tog ud for at trick or treate. Vi skulle trick or treate på en gade som hvert år gør rigtig meget ud af udsmykningen af deres huse, der var for eksempel et hus med Alice i Eventyrland udsmykning, som var sindsygt godt lavet. Derudover var det sjovt at se hvor meget de voksne også gik op i udklædning, de var dog ikke så meget med til at trick or treate. De gik for det meste på fortovet eller på vejen og drak en øl eller noget vin. Efter trick or treating havde Anna og jeg aftalt at mødes og så tog vi ud og spiste, super hyggelig afslutning på dagen. 

Dagen efter havde jeg drengene hele dagen da skolen var lukket. Så vi startede dagen ud med at tælle drengenes slik fra dagen før og derefter fik de lov til at beholde 7 stykker hver selv og alt det andet ville de give videre til deres t-ball coaches Miles og Tommy. Vi kommer altid tidligt til t-ball, da vi kommer direkte fra hiphop, så specielt coach Tommy er rigtig sød til at spille fodbold med drengene inden t-ball starter. Så Erik og Aleks havde en skummel plan om, at hvis nu de gav deres slik til coach Tommy og coach Miles så kunne det være de blev tykke og så ville Erik og Aleks have lettere ved at tage bolden fra dem. Men det er en hemmelighed, så ssh!
Det der startede med at lyde så sødt var lige pludselig ikke så sødt alligevel.
Efter vi havde talt deres slik kørte vi i Oakland Zoo og det blev en rigtig hyggelig dag! 

Lørdag tilbragte jeg i San Francisco med Anna. Vi tog til Coit Tower, som er et tårn i SF med udsigt over hele byen og Bay Area.Derefter tog vi ind til Union Square og shoppingcenteret Westfield og brugte lidt af vores hårdt optjente penge. 

Søndag var det Annas værtsbarns fødselsdag så der smuttede jeg lige ned og hilste på til piratfødselsdagen som Erik og Aleksander også var inviteret med til.
Efter piratfødselsdagen tog Anna og jeg igen ind til San Francisco fordi en af mine venner havde inviteret os til BBQ, vi kom desværre for sent til BBQ, men vi tog derind alligevel. Og det blev faktisk til en rigtig god aften senere hen. I starten føltes det sådan lidt akavet at være der, da vi kun kendte den ene og de andre virkede ikke særlig snakkesaglige i starten. Der var dog en der kom hen og begyndte at spørge ind til DK osv. og senere hen tog ham her og så min ven os med til Twin Peaks som er nogle høje bakker med udsigt over hele byen og Bay Area, rigtig smukt! 

Denne uge er gået med at være i biografen (så Last Vegas, vil ikke anbefale folk at bruge penge på at tage ind og se den, da den er meget forudsigelig) og været syg (for tredje gang siden jeg ankom) og ellers bare arbejdet. 

Fredag var jeg ude at spise med Busi, min sydafrikanske veninde, på en fransk restaurant og man kunne ret faktisk få griseøre på denne restaurant, der var dog ingen af os der turde bestille det;)

Lørdag var jeg i teatret med Teresa, Erik og Aleks for at se Rapunsel. Derefter kom Mathias (dansk Au pair) hjem til mig og hang ud inden vi skulle i drive in biograf. Vi besluttede os for at lave lasagne, men lige pludselig blev klokken mange og vi kunne ikke nå at spise vores lasagne. Så vi pakkede lasagnen ned og tog den med i drive in biografen og så sad vi ellers i hans minivan og nød vores lasagne mens vi så filmen! Det at være i en drive in minder rigtig meget om den scene fra filmen Grease, hvor John Travolta bliver forladt af Olivia Newton John i en drive in. Det var i hvert fald hvad jeg sad og bildte mig ind;-)

Idag søndag har jeg igen været i San Fran, men denne gang med en svensk pige der lige er ankommet til området. Det var mærkeligt pludselig at være den der viste rundt i stedet for at være den der nybegynder der ikke ved hvor noget er og bare blindt følger efter. 

Nu tror jeg ikke jeg har mere at fortælle i denne omgang!
 Ha` det godt derhjemme. 

XOXO C. 

Udsigt fra Twin Peaks

En af skyggesiderne af USA. Dette er et fængsel
hvor nogle af de farligste kriminelle i USA sidder fængslet.
 Udsigen kan de ikke klage over! 

Coit Tower



Udsigt fra Coit, Golden Gate i baggrunden

Alcatraz i midten, jeg bor ca bag alcatraz. 

God dag til jer fra Erik og jeg! 

Hulk, pirat og Ninja parat til Trick or treating.

Alice i eventyrland 

Teaparty! 

Piratfødselsdag
Erik samler skrald haha! 

Community service. For at få deres næste bælte i Taek Wondo
skal de gøre noget godt for samfundet så vi var ude og samle skrald!
Og som i kan se vi elskede det! :D

Oakland Zoo! Quiet Coyote,
noget de gør i skolen når de skal  være stille. 

Oakland zoo 

Fra en gåtur, en tom politibil midt på en villavej.
Det bruger de rigtig meget for at få folk til at køre
langsommere, og det virker! 



søndag den 27. oktober 2013

Cal Bears og pumpkin patch!

Hejsan!
Siden sidst er den store højtid Halloween jo kommet meget nærmere! Vi skal ud og Tirck or Treate på torsdag:-)  Der har været Halloween ting i butikkerne siden jeg ankom til USA i starten af September, men det er først i løbet af de sidste par uger at folk er begyndt at pynte deres huse med en masse uhyggelige ting. Men det betyder også at vi har været på familietur til en pumpkin patch, hvor børnene selv kunne vælge deres græskar. Det var super hyggeligt og meget amerikansk. Der var stillet en masse boder op hvor børnene kunne more sig med spil og inde i en stor lade var der alle mulige levende kryb inde. Der var både slanger, edderkopper og leguaner. Det var ikke lige mit favorit sted, men det var nu sjovt nok at se dem så længe de var på afstand og inde i burene ;-)

Senere samme dag havde Teresa og Ulrik inviteret gæster. Blandt andet min danske veninde Anna og hendes værtsfamilie. Anna og jeg havde dog ikke tid til at blive ret længe, da vi skulle til Berkeley og mødes med 7 andre danske au pairs for at se Cal Bears spille amerikansk fodbold mod Oregon State. Super fed oplevelse!! Er helt vild med hvor meget de går op i den sport. Selvom det her kun var en collegekamp var folk helt oppe at køre når der var touchdown og ligeså skuffede når det andet hold scorede touchdown (hvilket skete rimelig tit, da Cal Bears er rimelig ringe i denne sæson). Det hele var ligesom man har set det i amerikanske film: Masser af cheerleaders på sidelinjen samt et kæmpe band. Det store band kom i bedste american pie: Band camp stil, ud på banen da der var pause og spillede en Britney Spears medley samtidig med de havde en koreografi den skulle udføre.

Hele den dag føltes for mit vedkommende ærkeamerikansk! Man kommer ikke til at opleve noget mere amerikansk end halloween og amerikansk fodbold. Herudover var vi også i et kæmpe supermarked, der hedder Costco. Costco kan sammenlignes med Metro hjemme i DK, hvor man skal være medlem for at handle der og så er varerne meget større end i et normalt supermarked.

Efter en travl dag lørdag gik søndag morgen og eftermiddag med afslapning før jeg skulle ned i Tiburon Peninsula Club og mødes med familien. Tiburon Peninsula Club er et sted med en masse tennisbaner, 3 svimmingpools og stor legeplads og det koster 100000 dollars at være medlem af denne klub. Min værtsfamile er ikke medlem men havde aftalt med en af deres venner, som er medlem, at mødes dernede for at svømme. Det er super hyggeligt at være dernede så jeg kan godt forstå at der er lang venteliste for at blive medlem.

En anden ting der er sket siden sidst er at jeg har bestået teoriprøven til et californisk kørekort. Det mærkelige ved det er at jeg kører flere gange om dagen herovre fordi hvis jeg bliver stoppet af politiet så er det nok med internationalt og dansk kørekort, men for at kunne komme på familiens forsikring skal jeg have et californisk kørekort. Det vil sige at jeg kunne selv køre til og fra teoriprøven også hvis jeg ikke havde bestået. Det samme gælder køreprøven når den tid kommer.

Derudover har jeg bare hygget mig med at være ude og spise med Anna og en anden gang med Ela (en tysk au pair der bor 5 min. kørsel fra mig).

I fredags var Anna og jeg i Northgate, som er et stort shoppingcenter med biograf oppe i San Rafael. Vi startede med at shoppe lidt, herefter tog vi på BJs og spiste aftensmad med Frozen yogurt til desert, aftenen sluttede vi af i biografen med at se Jackass: Bad Grandpa. Efter min mening en helt vild sjov film!

Det var vist alt for denne gang! Vil bare lige til slut sige, at hvis der er nogle, der skulle få lyst til at sende en pakke til mig, så kunne lakridspiber være rigtig lækkert! ;-)

Kæmpe vinger bagud herfra Cali!

XOXO C.


Det færdige resultat! Quark, Loke og Thor :-) 

Lade med kryb!

Erik kæmper med at bære græskarret
(reglen var at de selv skulle kunne løfte det ellers
var det for stort) 

Pumpkin Patch.

2X ninja, 1 dinosaur og et styks viking klar til
 halloween fest i fredags. 

GO CAL GOLDEN BEARS! 

Cheerleaders 

Band 

Fars fødselsdag blev også fejret i Californien! 

Med både lagkage og frikadeller :-)

 Too cool for school

Blev meget overrasket da jeg så dette udenfor
 drengenes chinese class klasselokale! 



søndag den 13. oktober 2013

At føle sig som en 15-årig igen

Hej igen, nu er det ved at være tid til endnu et indlæg herfra the states.
Jeg har nu rundet den første måned her og indtil videre har det været en fantastisk oplevelse! Jeg oplever både gode og dårlige dage, flest gode heldigvis, men jeg har også haft en dag, hvor jeg bare havde lyst til at pakke min taske og rejse hjem:-)

Siden sidst er der sket rigtig mange ting. For det første var jeg sidste lørdag på roadtrip med min sydafrikanske veninde Busi op til  Napa Valley, som er det sted, hvor de laver det meste af den californiske vin. Jeg havde fundet en vingård i min turistbog om Californien, som jeg synes så spændende ud, så aftenen før satte jeg mig til at lave lidt research, men det kom jeg ikke langt med. Lige så snart jeg trykkede ind på deres side skulle jeg indtaste min fødselsdato og jeg tænkte, jeg kan lige så godt prøve at være ærlig første gang og så kan jeg bare gå ind på siden igen bagefter og rette årstallet. Men næh nej, hver gang jeg trykkede ind på siden kom der en hjemmeside frem, som hed noget med: dontdrinkanddrive.com. Så det kunne jeg lige så godt opgive (nogle gange er det mildest talt en "pain in the butt" ikke at være 21 herover). Vi kørte nu derop alligevel dagen efter. Vingården hed Sterling Wineyard. Selve bygningen var græsk inspireret og den lå langt oppe på en bakke/et bjerg, derfor skulle vi med en svævebane derop fra parkeringspladsen. Siden jeg sad bag rattet og ikke er 21, så både ville og kunne jeg ikke smage på vinen, men det gjorde Busi og hun var vist ikke så begejstret for den. Grunden til at jeg alligevel gerne ville derop var faktisk fordi jeg havde hørt der skulle være den flotteste natur. Og den skuffede ikke!!
Jeg havde været i 3 af USAs storbyer på 2 uger, så jeg trængte til at se noget andet end højhuse. Dem var der ingen af i Napa Valley, tilgengæld så vi en ridderborg på den modsatte bakke af hvor Sterling Vineyard lå, og vi aftalte hurtigt at vi ville prøve at se om vi kunne finde vej over til den. Det viste sig så også at være en vingård, den hed Castello di Amorosa, og som navnet antyder var den italiensk inspireret. (navnet betyder et eller andet med kærlighed). Det var dog ikke en rigtig ridderborg, men det var en ret god kopi;-) Vi valgte ikke at tage ind og smage deres vin, men vi gik en runde udenfor og nød omgivelserne endnu engang.

Søndag i samme weekend var Busi og jeg blevet inviteret over til vores naboer, der hedder Brian og Camille. De har en spansk au pair (Maria) som havde bestilt en vaskeægte amerikansk morgenmad. Der var æg, bacon, pølser, ananas, noget mast majs eller noget i den stil og alt muligt andet godt!
Brian og Camille og mine værtsforældre (Teresa og Ulrik) plejer at mødes til aftensmad hver uge om onsdagen. I onsdags skulle vi så over til dem og Maria havde lavet spansk Paella (eller noget i den stil). Det smagte super godt! Efter aftensmaden blev jeg og hang ud med Maria og hendes spanske ven, mens Ulrik gik hjem med Erik og Ollie (Teresa og Aleks var blevet hjemme da Aleks var syg). Brian lavede en white rusian til os hver og herefter gik vi ned på den lokale bar (Sams Cafe) og mødte nogle af Marias venner.
Jeg kom ind til trods for at jeg ikke er 21 år. Senere på aftenen trådte en politimand ind ad døren og jeg sad og var hunderæd for at han skulle til at tjekke id.. Den følelse har jeg ikke haft siden jeg som 15-årig prøvede at komme ind på DT i Sæby! Heldigvis gik politimanden hurtigt igen og jeg kunne slappe af igen.

Igår lørdag den 12. oktober var jeg i SF for 3. gang siden jeg ankom, og jeg kan lide byen mere og mere for hver gang jeg kommer derind. Jeg skulle ud og bowle med 8 andre danske au pairs og inden da skulle jeg mødes med en der hedder Cecilie. Jeg skulle med færgen for første gang, men det var ikke noget problem. Det der blev et problem var at finde den bus som kørte til Union Square. Det viste sig så også at jeg ventede på den forkerte bus, men buschaufføren var så sød at sætte mig af ved en anden bus, der kørte til Union Square. Da jeg så kom til Union Square skulle jeg finde Westfield (et kæmpe shoppingcenter). Og her for jeg så en smule vild. Jeg vidste hele tiden hvor jeg var, jeg kunne bare ikke finde ud af hvilken af hjørnerne på Union Square jeg skulle gå hen til for at finde Westfield. Men jeg fandt det til sidst, en stor sejr og så helt uden brug af kort eller GPS på mobilen.

De andre dage i ugen har jeg bare arbejdet og været i biografen endnu en gang (denne gang så vi Gravity, god film!). Hverdagen melder sig og det er rart at få en rutine op at køre. En sjov historie fra hverdagen var at drengene og jeg var ude at køre (det gør vi meget) og så beder Erik mig skrue op for radioen, hvilket jeg gør og derefter siger den lille 5-årige dreng til mig og jeg citerer: "Camilla, Shake your butt!". Og så kigger han bare over på sin tvillingebror og begynder at flække af grin. Haha

Jeg undskylder det lange indlæg. Håber ikke det blev alt for kedeligt.

XOXO C.

Sterling Vineyard. Busis vinglas, ikke mit!

View! masser af natur!

ROADTRIP!

Vintønder

Svævebane. 

Castello di Amorosa

Diskobowling i Yerba Bueno Bowling and iceskating center!