Den sidste måned er gået med lidt af hvert.
Den 2. august var Anna og jeg oppe og hjælpe til et dansk bryllup i Sonoma. Sonoma ligger oppe i vinområderne, så det er ca. en times kørsel fra hvor jeg bor. Brudeparret var som sagt fra Danmark, men gommen ejer denne vingård med sine to brødre. Den ene af hans brødre bor på vingården mens gommen og den anden bror bor i Danmark. Vingården lå på siden af et bjerg (hvilket satte mine køreegenskaber på lidt af en prøve siden jeg kører en bil med manuelt gear nu), men jeg kom frem uden at koblingen tog alt for meget skade;) Tilbage til brylluppet, det var nok den flotteste beliggenhed jeg nogensinde har set!! Det var udendørs med lanterner som lys og små lamper og mens de sad og spiste gik solen ned bag bjergen bag dem, meget romantisk!
Solnedgang! |
Opstillingen med lanterner og borderne med solnedgangen i baggrunden |
Vi er begyndt at hænge ud på noget, der hedder Sweetwater hver mandag. Der er open mic så alle kan melde sig til at gå på scene og give et nummer. Det er virkelig hyggeligt og det er for det meste folk der rent faktisk kan synge, der er på scenen, men det sker da også der kommer folk på scenen hvor jeg krummer tæer når de begynder at synge!
I mandags var der et heavy metal band hvor jeg tænkte det var måske ikke lige deres publikum det her, haha, men sjovt var det!
Pensionisterne fra Mill Valley giver den gas!! |
Den 11. august kørte min værtsfamilie ned for at besøge min værtsmors mor i Orange County syd for LA. Jeg havde derfor fri hele mandagen, da jeg først skulle flyve derned tirsdag. Så Tiyane og jeg besluttede og for at tage ud for at hike i Muir Woods. Det er en nationalpark 20 min fra, hvor jeg bor med en masse redwood træer som er nogle kæmpemæssige træer! Virkelig flot og rigtig hyggelig hike! Mens vi er på denne hike får Tiyane en besked om at skuespilleren Robin Williams er død... Og det viser sig så at han har begået selvmord i sit hus der ligger 2 minutters kørsel fra mit hus!
Da vi så er færdig med at hike kører vi hjem til mig og der kommer nogle andre venner over og vi hygger os med aftensmad, men lige pludselig efter aftensmaden, da vi lige er begyndt at snakke om Robin Williams død, begynder alt lyset at blinke og dernæst bliver alt sort!! Jeg ringer til min værtsmor og vi finder nogle lommelygter frem og i 20 minutter har vi ingen lys overhovedet. Da vi begynder at gøre klar til at spille et brætspil kommer lyset heldigvis igen og jeg var virkelig lettet over at jeg ikke var alene den aften!
Hike =gåtur btw. Er lidt amerikaniseret efterhånden! Muir Woods |
Redwood træer |
![]() |
En tvbil, der er faret vild i sin søgen efter Robin Williams´ hus! |
Jeg kom hjem kl 18.30 og kl 19 tog jeg ud for at spise med en veninde og mødte derefter op med nogle andre venner. kl 21.30 kom Anna og joinede os. Vi havde aftalt at hun skulle sove hos mig den nat da hun er flyttet til vin områderne og gerne ville have en til weekend her i Marin. Vi blev enige om at tage på hookah bar i byen, (vandpibebar). Super hyggelig aften!
Disneyland |
Mickeyland |
Niko og Simone på Hookah bar |
Blomster foran Robin Williams hus |
![]() |
Hippietræ og gynge! |
![]() |
Udsigtsstedet tæt på hvor jeg boede med min første værtsfamilie |
![]() |
MY BOYS!!! |
Marin Headlands (Anna, Nadia og mig selv) |
Haha Annas bil har sæder i bagagerummet, men mine 173 cm kunne kun lige være der. Kunne vinke til en del biler der kørte bag os! ;) |
En flok highschool elever photobombede lige vores billede! |
Søndag var jeg inviteret til Brunch hos min første værtsfamilie. Jeg fik fortalt en masse historier om deres tur og kan høre at drengene har fået en masse ud af turen. Tvillingerne er nu startet i Kindergarten og fylder 6 år den 2. september, de bliver store! Senere søndag mødte jeg igen op med Nadia! Vi var ikke klar til at sige farvel lørdag. Vi tog til Northgate og shoppede lidt og spiste lidt sushi før vi kørte hjem og fik taget afsked..
Om aftenen hentede jeg Sabine og vi kørte igen til Northgate for at spise og tage i biografen.
Forresten havde vi jo det største jordskælv her i området siden 1989 natten til søndag kl 3.20. Jeg gad godt jeg kunne fortælle jer en eller anden vild historie om at jeg sprang ned under sengen i ly for glasskårene der fløj om ørene på os, men det kan jeg desværre ikke! Huset er stadig som det altid har været og jeg sov sødt hele vejen igennem de 30 sekunders rystelser:-)
Jeg er ikke sikker på at jeg får tid til at skrive igen før jeg er på tur på østkysten, prøver at nyde min sidste tid herovre i fulde drag, så jeg er næsten aldrig hjemme til at kunne opdatere jer derhjemme.
XOXO.
Camilla