Så er det blevet tid til et indlæg igen.
Weekenden har været rigtig travl. Fredag tog Cecilie (familiens nuværende au pair), Caroline og jeg ud til et sportscenter der hedder Strawberry for at se en film på et stort lærred der var blevet sat op til lejligheden ude på fodboldbanen. Filmen kan jeg ikke huske hvad hed, men det var noget med Peter Pan;-)
Lørdag tog Cecilie og jeg ind til San Francisco. Hvor vi tog til de steder man skal se når man er i SF: Pier 39, Fishermans Wharf og Union Square.
Pier 39 er en mole der går ud fra Fisherman Wharf. Lige ved siden af Pier 39 er der platforme fyldt med søløver. Udover at se søløver var der i denne weekend og i næste også finaler i Americas Cup som nærmest er formel 1 indenfor sejlsport. Det var ikke noget vi havde regnet med at se, men fedt at se hvor hurtigt de kørte over vandet i forhold til speedbådene ved siden af.
Herefter tog vi en af den berømte sporvogne til Union Square. Union Square er et sted inde i SF med masser af butikker. Der var alle de dyre mærker: Gucci, Armani, Farrari osv. Dem gik vi lige så pænt forbi, da au pair jobbet ikke er såå godt lønnet ;) Vi fortsatte og gik ned i en to etagers disneybutik fyldt med kostumer.
En af de sidste butikker vi var i var Old Navy (Tøjbutik i stil med H og M) hvor vi var ude for en uhyggelig oplevelse. Vi var oppe på 2. etage i butikken og er på vej over til nogle hylder ved siden af rulletrappen, da der lige pludselig lyder nogle hjerteskærende skrig. Det viser sig at der er en dum dame der har ladet sin hund stå på rulletrappen og den er selvfølgelig ikke kommet af i tide så dens pote er rullet med ind under rulletrappen. Aldrig hørt så uhyggelig en lyd!
Tilsidst var vi inde i et kæmpe shoppingcenter! Det var så stort at når man kommer derind så tænker man bare Aalborg Storcenter go home!
Søndag var der aupairmøde i Six Flags, som er en stor forlystelsespark. Herovre er det åbenbart ligeså meget for at se dyreshowene, som det er for at prøve forslysterne, så vi prøvede to vilde forlystelser inden vi gik fra show til show. Vi så delfin, fugle, tiger og søløve og lidt elefantshow, og selvom der er mange der godt ved at dyreshows ikke plejer at være noget jeg gider at se så var det faktisk ret sjovt. En anden grund til at vi kun prøvede to forskellige forlystelser var at 2 af dem duede ikke allerede dengang vi kom, så det var en smule utrygt.
Søndag aften tog vi ud at spise på en sportsbar/restaurant og senere i biffen for at se The Family (ikke lige min yndlingsfilm). Det viste sig at San Francisco 49ers spillede kamp mod Seattle, og der var meget gang i sportsbaren. Dog mest med dybe suk, da 49ers tabte kampen rimelig stort... (til jer der ikke ved det er 49ers det "lokale" NFL hold). NFL er faktisk så stort her at der selv på busserne står "Go 49ers".
Idag har jeg endelig fået mit social security number!! Efter laang tid i kø, har allerede dårlige erfaringer med det amerikanske system, men det må jeg vænne mig til:-) Ellers prøver jeg bare at vænne mig til hele routinen her.
På onsdag tager Cecilie og jeg til LA indtil søndag. Det er hendes afskedsgave fra familien, at vores hostmor har fået fri fra arbejde til at passe drengene og så spurgte de om jeg ville være hende rejsebuddy (og man siger jo ikke nej til en tur til LA;-)
XOXO C.
Ps. hvis der er nogle af mine tidligere lærere der læser med her, så undskylder jeg mange gange for de manglende komaer!
Det fine skilt drengene havde lavet, da jeg ankom i torsdags. |
Fishermans wharf |
Pier 39 |
Americas Cup (New Zealand i rød og amerikanerne i blå) Den hvide bygning er Alcatraz (gammelt fængsel som nu er museum) |
sporvogne |
Disneybutik. |
Six Flags, billedet er taget langt fra. |
En helt rigtig Farrari i butikken på Union Square. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar