fredag den 18. juli 2014

En masse på opleveren i Cali, Arizona og Nevada!

Der er allerede gået omkring 6 uger siden sidste indlæg, tiden flyver når man har det sjovt!
Den sidste weekend i maj drog min nye værtsfamile og jeg til Los Angeles. Vi skulle til min værtsmors kusines bryllup, og jeg var blevet inviteret med til brylluppet. Vi boede alle sammen på Hilton hotel, hvor jeg fik min egen suite (har ikke sovet så godt som jeg gjorde den weekend i LAANG tid, ingen trampende børn ovenpå kl 7 om morgenen). Fredag aften var der familie komsammen, og det er altid en smule underligt at deltage i sådan nogle arrangementer da man som au pair jo ikke er i familie med nogle og man kender ikke rigtig nogle andet end sin værtsfamilie og  på det her tidspunkt havde jeg kun kendt dem i 3 uger, så det hele virkede en smule akavet, så da min værtsmor sagde at nu var det vidst tid til at jeg kunne tage den 3-årige med tilbage på hotellet, var jeg faktisk lidt lettet. Brylluppet foregik i Santa Monica, hvor vi også boede, så lørdag inden brylluppet gik jeg lidt rundt i Santa Monica og gik ned på den berømte Pier, hvor jeg stødte ind i en musikvideo optagelse, vist meget normalt i LA. Jeg havde ikke så meget tid da jeg skulle arbejde fra kl 13, så jeg tog bare hjem på hotellet igen efter gåturen og gjorde mig klar.
Alle bryllupsgæster blev hentet i en kæmpe bus og blev kørt til brylluppet, som foregik et sted med udsigt over hele Santa Monica Beach. Det var et rigtig flot bryllup med rigtig mange gæster og bruden havde den smukkeste kjole på. Jeg nåede ikke at opleve ret meget af festen efter ceremonien for kl 8.30 tog jeg tilbage på hotellet med den 3-årige, men det var stadig en stor oplevelse.

Musikvideo

bryllup setup 















Santa Monica Pier 

















Jeg er for resten begyndt at spille fodbold igen!! (en af de ting jeg glemte at nævne i det tidligere indlæg). Jeg er dog stoppet med at spille igen om fredagen da der er sommerferie hvilket betyder jeg arbejder på det tidspunkt hvor de plejer at spille. Men I weekenden hvor vi somregel samler en masse au pairs og spiller et par kampe der deltager jeg så ofte som jeg nu kan. Jeg havde fuldstændig glemt hvor sjovt, det var at spille! 
Så det går noget af mine weekender med, samtidig med at jeg nu også kun har en dag fri i weekenderne undtagen den ene weekend vi skal have fri om måneden, hvilket er rigtig nedern, men sådan er det.
Fra au pair fodbold.




















Hele ugen fra den 16-22. hang jeg ud med nogle venner hos en af mine veninder, der havde huset næsten for sig selv (hendes værtsfar var hjemme), men det gjorde os ikke noget for hendes værtsfar er ikke som andre værtsfædre, han er ret cool. I weekenden mødtes vi den 21. for at se VM kampen tyskland-ghana, ret sjov oplevelse at se en tysklands kamp med 7 tyskere!! Crazy germans! Efter kampen tog to tyske au pairs og en fra syd afrika og jeg selv til Santa Cruz og overnattede der til søndag. Vi hyggede med lidt øl om lørdagen og dasen på stranden inden turen gik hjem til Marin søndag eftermiddag! Der skete så det at jeg også mistede min pung, hvilket jeg stadig er virkelig nede over da det var min oldemors gamle pung. Jeg har normalt ikke min pung med sådan nogle steder hen, og så den ene gang jeg har den med så mister jeg den… Jeg er ligeglad med pengene, bare jeg kan få min pung tilbage.. Så det var en rigtig sur afslutning på en ellers god weekend.

Nico er stadig ubesejret..




















Poolen i TPC















Fussball i halvlegen mellem Ghana og tyskland





















Santa Cruz by night















Mandag den 23. kom dagen endelig hvor Nicklas og Mille kom til San Francisco i deres fine autocamper. Jeg mødte dem på Fischerman´s wharf mandag aften efter arbejde, hvorefter vi tog ud for at spise og gå en tur på Pier 39. Dagen efter havde min værtsmor været så sød at give mig fri det meste af dagen så jeg kunne bruge dagen sammen med dem. Vi lagde ud med at tage ind til downtown Tiburon så de kunne se mit første hus og mit viewpoint (kalder det mit da jeg kørte forbi det næsten 3 gange hver dag i de første 8 måneder jeg var her). Herefter kørte vi til Hippie Træet og gyngen, derefter kørte vi videre til Golden Gate og vi gik en lille tur på den. Så kørte vi indtil byen og var i San Francisco Dungeon som er et skrækshus hvor man kommer ind i forskellige rum og man får fortalt forskellige historier om San Francisco´s fortid og virkelige begivenheder samtidig med der er effekter og skuespillere der gør alt for at gøre dig forskrækket. Derefter tog vi med en skør taxa chauffør ind til Chinatown, hvor vi spiste sushi til aftensmad! Jeg nød virkelig at have besøg hjemmefra! Nu kan jeg godt klare et par måneder til før rejsen går hjem til DK, men først har jeg lige en masse mere jeg skal have oplevet!
Sushi efter en lang dag med diverse turistting.

San Fran Dungeon! Vi havde alle tre prøver London Dungeon
på vores studietur og blev ret hurtigt enige om at
London er uhyggeligere!

































Weekenden efter, den 27-29. tog min værtsfamilie til Tahoe, så jeg havde huset for mig selv, JUHUU!! Den 27 var jeg inviteret til en tysk venindes 21-års fødselsdag, hun inviterede os alle ind til byen, hvor spiste og havde det rigtig sjovt. Den 28. mødtes jeg med nogle venner og spillede fodbold i en halv time, vi var kun 4 så det var ikke særlig sjovt, så vi blev enige om at tage hjem, og så brugte jeg ellers resten af dagen på at ligge på sofaen og se en masse film og serier. Den 29. var der Gay Pride inde i San Francisco med kæmpe optog gennem byen, en meget speciel oplevelse. San Francisco er nok det man kan betegne som USA's hovedstad for bøsser og lesbiske, de har enda en del af byen, Castro hvor hele bøssemiljøet er. Optoget bestod af mange rigtig flotte vogne med højt musik og rigtig mange glade mennesker, der blev udleveret gaver til publikum, jeg kom blandt andet hjem med en læbe pomade, en regnbue krone og en alt alt alt for stor t-shirt.
Gay Pride 

Parade

Gay Pride

21 års fødselsdag for Nadia!





















SÅ er det vist blevet tid til at i kan gå ud og hente en kop kaffe for der er meget mere endnu!


Fredagen efter blev det den 4. juli!! 4. juli er som bekendt USA's uafhængighedsdag, og hvis der er noget amerikanerne kan så er det at fejre ting som denne. De fejrer det med BBQs, øl og fyrværkeri. Jeg mødtes med nogle venner hjemme hos en, der havde huset for sig selv og holdte BBQ. Det var super hyggeligt, men vi gik desværre glip af fyrværkeri. Så den næste dag efter at have arbejdet kørte jeg sammen med nogle veninder op til noget, der hedder Marin County fair (kan sammenlignes med Hjallerup Marked), for at se fyrværkeri, og har aldrig set så organiseret fyrværkeri. Det var i takt til musikken og alt muligt!! Lidt noget andet end hvad der foregår rundt omkring i Dy´we city nytårsaften.

Happy 4th of July


















Fredag den 11. Juli kom dagen endelig, hvor mig, Anna og Sabine fløj til Las Vegas! Det er det skøreste sted jeg endnu har været med mini eifeltårn, Venedig i miniudgave, pyramide, brooklyn bridge osv. Vi ankom til vores 5 stjernede hotel fredag aften kl 23 og havde egentlig bare tænkt os at det skulle være en stille og rolig aften på værelset med filmhygge. Men det ændrede sig ret hurtigt, 45 minutter efter var vi på vej ud af døren ned mod the strip og kom ikke hjem til hotellet før næste morgen kl 6.30… Vi havde den sjoveste aften vi længe har haft med en fest på the strip.
Lørdag skulle Anna og jeg på helikopter tur til Grand Canyon. Vi blev samlet op af en bus på hotellet kl 9.40, der kørte os til en lille lufthavn udenfor Las Vegas, her blev vi samlet op af en helikopter der fløj os over ørken, ind over Grand Canyon og over Hoover Dam. Hoover dam er en dæmning der er 221 meter høj og 379 meter lang og leverer strøm til Nevada, Arizona og den sydlige Californien. Vi lander så på det laveste punkt i Grand Canyon der hvor Colorado River løber. I floden ligger der en båd og venter på os, så vi hopper ned i båden og bliver sejlet en tur op og ned af Colorado River. Herefter går vi tilbage op til en anden helikopter der står og venter på os, for nu går turen videre til Skywalk. Skywalk er en bro der er blevet bygget ud i Grand Canyon, men den består af glas plader, så når du går ud på den og kigger ned kigger du ned i et 1200 meter dybt hul, hvilket var virkelig skræmmende. Der var en fotograf der fulgte Anna og jeg på vores tur ud på broen så vi har fået nogle virkelig gode billeder af det, men dem må i se på et andet tidspunkt, for dem har Anna lige i øjeblikket. Da vi er færdige med at få taget billeder går turen tilbage til helikoptoren og videre tilbage til hotellet. Vi er hjemme kl 6.15, så vi når lige at komme i bad og få skiftet tøj før turen går videre til en restaurant der hedder Top of the World. Sabines værtsfar havde reserveret bord til os og givet hende 250 dollars gavekort til restauranten så det var virkelig fedt. Det fedeste var at selve restauranten drejede rundt så i mens man spiste fik man 360 graders udsigt af Las Vegas! AMAZING!
Ret godkendt dag, hvis jeg selv skal sige det!
Off we go!

Telefon ved siden af toilettet "excuse me, toiletpaper to room 4617 please" haha

fjernsyn i spejlet 

vores hotel dækket i guld! 

Restaurant Top of the world! 

Helikopter selfie

Hoover Dam

Bunden af Grand Canyon

Sejltur på Colorado River 

















































Nå men efter restaurant Top of the World  gik turen selvfølgelig tilbage til the strip, hvor vi endte op med at snakke med 3 englændere og hang ud med dem resten af aftenen, og kom igen hjem kl 6.30… Vi skulle tjekke ud af hotellet kl 11 så heller ikke denne nat blev det til meget søvn. Efter vi havde tjekket ud lod vi taskerne være på hotellet og gik ned på et casino og så VM finale på storskærm, herefter tog vi på Hard Rock Cafe og spiste middagsmad/aftensmad og fortsatte videre til Las Vegas skiltet for at få taget et par billeder. Herefter gik turen til lufthavnen.
Sådan ser man åbenbart ud når man har vundet verdensmesterdkabet i fodbold hahaha, sorry Björn!! 

Efter samlet 5-6 timers søvn på en weekend kæmper jeg stadig med at indhente det, men det ændrer stadig ikke på at det var den sjoveste/fedeste tur længe! Og så skal det lige siges at der var over 40 grader hele weekenden, det laveste den kom ned på i løbet af natten var 27.. Vi havde det varmt!



Dagen efter vi var kommet hjem holdte Anna og jeg fødselsdagspicnic for et par veninder, så dagen gik med at arbejde og bage lagkage og boller og så ellers af sted til picnic stedet. Tirsdag blev det min fødselsdag! Ikke den bedste fødselsdag nogensinde men jeg overlevede. Jeg startede med at arbejde indtil kl 4.30, herefter tog jeg i fitness, og så tog jeg på Marin Brewing Company og spiste med nogle venner så dagen gik fra en ret dårlig begyndelse til at ende godt. Grunden til at den startede lidt surt er at børnene i den nye familie ikke altid er lige søde og det er svært at ændre på nu! Pigerne kan være rigtig bitchet, og når du ved du hver morgen skal op til en dreng der siger du er ond, som det første når han ser dig, så er det ikke ligefrem fordi du er meget motiveret til at komme op på arbejde.
Det går lidt bedre nu end i starten, men der er stadig lang vej endnu.

fødselsdags picnic

Lagkage

Boller og masser af kage! 















Nu sidder jeg her og skriver det her færdigt, i aften skal jeg sige farvel til en af mine rigtig gode venner, min fitnessven Björn som rejser hjem til Tyskland nu, hvilket får mig til at indse at der ikke er lang tid tilbage til jeg skal sige farvel til au pair livet og goddag til hverdagen i DK igen. Glæder mig til at se jer alle sammen igen, men kommer også til at savne mine venner og fritiden jeg har haft herovre!
Jeg kommer forresten hjem den 30. September efter en rejse til New York, Washington og Miami! Lander i Aalborg lufthavn kl 15.35, kom og hils på hvis i lyster ;-) 

XOXO Camilla!

Ps. gider ikke engang love at der kommer et kortere indlæg snart for vi ved jo alle sammen det ikke kommer til at ske, hæhæ!