søndag den 24. november 2013

kort update herfra Cali.

Hej igen derhjemme i DK.
SÅ er det vist på tide med endnu en lille opdatering.
Sidste weekend var jeg til BBQ i El Cerrito hos en dansk ven. Der var masser er god mad, øl og godt selskab, så det var en super hyggelig aften. 
Den sidste uges tid er gået med at passe børn, være sammen med Anna og være i fitness. Derudover har jeg vist glemt at fortælle at Anna, to tyske au pairs og jeg er startet til zumba hver onsdag, da vi for at opfylde vores visum skal tage nogle timer her i USA. Det er super sjovt. Vores instruktør er en mand, hvilket i starten var en smule grænseoverskridende, da man stirrer utroligt meget på instruktørens numse i løbet af en zumbatime for at finde ud af hvilken måde han nu ryster den på;-)

Igår tog Anna og jeg så op til noget her i Tiburon der hedder The Hippie Tree. Det er et kæmpe stort træ langt oppe af en bakke, hvor der hænger en gynge i og hvor der er den flotteste udsigt over Bay Bridge, San Francisco, Tiburon, Belvedere, Strawberry og Golden Gate Bridge. 
Derefter tog vi ud og spiste på Cheesecake Factory og shoppede en smule før vi tog i biografen. Det er dage som den hvor jeg tænker bagefter, det er derfor jeg gjorde det her, for at få oplevelser som denne. 

I denne uge ankom Teresas far også. Han skal fejre Thanksgiving her hos os på torsdag. Thanksgiving er en stor amerikansk begivenhed, der bliver fejret hvert år på den sidste torsdag i November. Man får et stort måltid som består af kalkun, kartoffelmos, og en masse andet og så pumpkin pie/græskar tærte til dessert.

Forresten så er jeg to gange helt uafhængige af hinanden blevet fortalt, at jeg ligner Amanda Seyfried (skuespilleren fra Mama Mia) , så jeg overvejer om jeg skal til at drage nytte af det. Den ene gang var i fitness centeret, hvor jeg stod i træningstøj, uden make-up og næsten morgenhår, haha no way at jeg lignede hende der! 

Det var vist det jeg havde på hjertet denne gang, så det blev til et kort indlæg denne gang. 

XOXO C. 
Mit nye favoritsted: The Hippie Tree 

View fra the hippie tree

Aleks får sit nye bælte i Taekwondo 

Det samme gør Erik.
De er gået fra orange til orange med sort stribe. 


søndag den 10. november 2013

Halloween og en masse andre sjove ting!

Okay så inden jeg tog af sted havde jeg tænkt at denne blog skulle bestå af mange korte indlæg, istedet er det blevet til få laange indlæg, håber i overlever!
Der er sket så mange ting siden sidst så jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde! Men lad os nu starte med Halloween! Det var torsdag den 31. oktober og jeg startede dagen ud i mit nye fitness center sammen med Anna. Allerede i fitness centeret blev det tydeligt hvad dag det var, da vi for eksempel så en dame gå ud derfra med pink paryk på. Da jeg så senere på dagen skulle hente drengene fra skole, var de i løbet af dagen blevet klædt ud som katte. Efter skole havde de taek wondo og da vi kom hjem derfra skiftede vi til vores kostumer og gik ned til naboen hvor vi skulle spise inden vi tog ud for at trick or treate. Vi skulle trick or treate på en gade som hvert år gør rigtig meget ud af udsmykningen af deres huse, der var for eksempel et hus med Alice i Eventyrland udsmykning, som var sindsygt godt lavet. Derudover var det sjovt at se hvor meget de voksne også gik op i udklædning, de var dog ikke så meget med til at trick or treate. De gik for det meste på fortovet eller på vejen og drak en øl eller noget vin. Efter trick or treating havde Anna og jeg aftalt at mødes og så tog vi ud og spiste, super hyggelig afslutning på dagen. 

Dagen efter havde jeg drengene hele dagen da skolen var lukket. Så vi startede dagen ud med at tælle drengenes slik fra dagen før og derefter fik de lov til at beholde 7 stykker hver selv og alt det andet ville de give videre til deres t-ball coaches Miles og Tommy. Vi kommer altid tidligt til t-ball, da vi kommer direkte fra hiphop, så specielt coach Tommy er rigtig sød til at spille fodbold med drengene inden t-ball starter. Så Erik og Aleks havde en skummel plan om, at hvis nu de gav deres slik til coach Tommy og coach Miles så kunne det være de blev tykke og så ville Erik og Aleks have lettere ved at tage bolden fra dem. Men det er en hemmelighed, så ssh!
Det der startede med at lyde så sødt var lige pludselig ikke så sødt alligevel.
Efter vi havde talt deres slik kørte vi i Oakland Zoo og det blev en rigtig hyggelig dag! 

Lørdag tilbragte jeg i San Francisco med Anna. Vi tog til Coit Tower, som er et tårn i SF med udsigt over hele byen og Bay Area.Derefter tog vi ind til Union Square og shoppingcenteret Westfield og brugte lidt af vores hårdt optjente penge. 

Søndag var det Annas værtsbarns fødselsdag så der smuttede jeg lige ned og hilste på til piratfødselsdagen som Erik og Aleksander også var inviteret med til.
Efter piratfødselsdagen tog Anna og jeg igen ind til San Francisco fordi en af mine venner havde inviteret os til BBQ, vi kom desværre for sent til BBQ, men vi tog derind alligevel. Og det blev faktisk til en rigtig god aften senere hen. I starten føltes det sådan lidt akavet at være der, da vi kun kendte den ene og de andre virkede ikke særlig snakkesaglige i starten. Der var dog en der kom hen og begyndte at spørge ind til DK osv. og senere hen tog ham her og så min ven os med til Twin Peaks som er nogle høje bakker med udsigt over hele byen og Bay Area, rigtig smukt! 

Denne uge er gået med at være i biografen (så Last Vegas, vil ikke anbefale folk at bruge penge på at tage ind og se den, da den er meget forudsigelig) og været syg (for tredje gang siden jeg ankom) og ellers bare arbejdet. 

Fredag var jeg ude at spise med Busi, min sydafrikanske veninde, på en fransk restaurant og man kunne ret faktisk få griseøre på denne restaurant, der var dog ingen af os der turde bestille det;)

Lørdag var jeg i teatret med Teresa, Erik og Aleks for at se Rapunsel. Derefter kom Mathias (dansk Au pair) hjem til mig og hang ud inden vi skulle i drive in biograf. Vi besluttede os for at lave lasagne, men lige pludselig blev klokken mange og vi kunne ikke nå at spise vores lasagne. Så vi pakkede lasagnen ned og tog den med i drive in biografen og så sad vi ellers i hans minivan og nød vores lasagne mens vi så filmen! Det at være i en drive in minder rigtig meget om den scene fra filmen Grease, hvor John Travolta bliver forladt af Olivia Newton John i en drive in. Det var i hvert fald hvad jeg sad og bildte mig ind;-)

Idag søndag har jeg igen været i San Fran, men denne gang med en svensk pige der lige er ankommet til området. Det var mærkeligt pludselig at være den der viste rundt i stedet for at være den der nybegynder der ikke ved hvor noget er og bare blindt følger efter. 

Nu tror jeg ikke jeg har mere at fortælle i denne omgang!
 Ha` det godt derhjemme. 

XOXO C. 

Udsigt fra Twin Peaks

En af skyggesiderne af USA. Dette er et fængsel
hvor nogle af de farligste kriminelle i USA sidder fængslet.
 Udsigen kan de ikke klage over! 

Coit Tower



Udsigt fra Coit, Golden Gate i baggrunden

Alcatraz i midten, jeg bor ca bag alcatraz. 

God dag til jer fra Erik og jeg! 

Hulk, pirat og Ninja parat til Trick or treating.

Alice i eventyrland 

Teaparty! 

Piratfødselsdag
Erik samler skrald haha! 

Community service. For at få deres næste bælte i Taek Wondo
skal de gøre noget godt for samfundet så vi var ude og samle skrald!
Og som i kan se vi elskede det! :D

Oakland Zoo! Quiet Coyote,
noget de gør i skolen når de skal  være stille. 

Oakland zoo 

Fra en gåtur, en tom politibil midt på en villavej.
Det bruger de rigtig meget for at få folk til at køre
langsommere, og det virker!